Selvtillid, selvværd og selvfølelseSelvtillid – Selvværd – Selvfølelse

Kan man have masser af selvtillid, uden også at have et godt selvværd, eller hænger de to ting uløseligt sammen? Og hvad er selvfølelse for en størrelse?

Vi kender sikkert alle en person, som fik gode karakter og megen ros i skolen, og som har succes på jobbet. En som tør stille sig op og tale foran en masse mennesker. En person som vi beundrer og måske endda misunder lidt.

Det, de færreste af os tænker over, er at personen sagtens kan have lavt selvværd og selvfølelse, selv om han har masser af selvtillid.

Måske er du en af dem, som kan nikke genkendende til at have en god selvtillid og et godt selvværd, men alligevel har du en følelse, der skurrer inderst inde. Noget ingen andre bemærker, noget kun du kender til, noget kun du fornemmer.

Det er din selvfølelse du er i kontakt med.

Forestil dig et løg.

Det yderst lag er vores selvtillid, næste lag er vores selvværd og inderst inde er kernen – vores selvfølelse.

Selvtillid handler om, det vi kan og gør.

Selvtillid knytter sig til troen på at vi kan det, vi vil. Troen på, at vi har de evner og færdigheder, der skal til, eller er i stand til at erhverve os dem. Selvtillid giver motivation og mod til at møde nye udfordringer. Vores selvtillid er forbundet med det, vi kan præstere, hvordan vi ser ud og hvad vi har bedrevet.

Selvværd handler om, den vi er.

Et godt selvværd handler om at være glad og tilfreds med hvem vi er og hvordan vi er. Også selv om vi ikke besidder, eller evner at erhverve os, bestemte evner og færdigheder, og selv om vi ikke tør stille os op og tale foran en masse mennesker. Et godt selvværd gør at vi ”hviler” i os selv og er i stand til at give udtryk for egne grænser.

Vi har et godt selvværd, når vi har en grundlæggende følelse af, at vi er noget værd, blot ved at være til, og ikke fordi vi har nogle ydre kvaliteter.

Selvfølelse handler om vores ”jeg”.

Hvordan det generelt føles at være mig. En følelse af, hvem jeg er, og hvordan jeg ser mig selv. En god selvfølelse gør os i stand til at mærke og rumme de forskellige følelser, vi har, og acceptere alle sider hos os selv.

Ros booster selvtilliden, men kan ramme selvværdet

Jeg hører ofte folk sige: ”Jeg var god i skolen, jeg er dygtig til mit arbejde. Jeg får megen ros og anerkendelse fra andre, for det jeg gør og for min hjælpsomhed, og alligevel har jeg et lavt selvværd.”

Mange tror fejlagtigt, at ros skaber grobund for et godt selvværd. Vi forsøger derfor, ubevidst, at forbedre vores selvværd ved at gøre ting: få gode karakterer i skolen, arbejde meget, være pligtopfyldende og perfektionistiske, vi siger sjældent nej og udviser stor hjælpsomhed.

Når vi roses for vores præstationer, boostes vores selvtillid, for vi bliver set og mødt, på det vi gør. Men for mange skaber den megen ros usikkerhed om, hvorvidt vi ville være vellidte, hvis vi ikke gjorde de ting, som vi roses for. Det er, når vi får en følelse af, at vi kun har betydning i kraft at det vi præsterer, at vi rammes på vores selvværd.

Hvordan føles det at være mig

Mange af os har svært ved at besvare spørgsmål om, hvem vi egentlig er. Ofte besvarer vi spørgsmålet med ord, som andre har brugt til at beskrive os. Ord som er blevet en del af vores selvopfattelse, men som ikke beskriver vores selvfølelse. Altså det billede vi har af os selv inderst inde.

Som tidligere beskrevet handler vores selvfølelse ikke om, hvad jeg kan, eller hvem jeg er, men om hvordan jeg ser mig selv, hvordan det føles at være mig.

Hvordan føles det at være mig, når jeg er glad, ked-af-det, vred, bange, frustreret? Hvordan føles det at være mig i bestemte situationer?

Mange af os har svært ved at tackle de forskellige følelser vi rummer, og vi lærer at undertrykke de uønskede følelser, hvilket resulterer i en svag selvfølelse.

De fleste af os har på et eller andet tidspunkt spurgt os selv, om vi lever det liv, vi inderst inde ønsker os. Om vi lever i overensstemmelse med vores egne normer og værdier.

Den indre stemme er selvfølelsen

Vi kender alle den indre stemme eller mavefornemmelse, der fortæller os, når vi gør noget, som strider imod den vi er inderst inde. En stemme, følelse, vi ofte ignorerer. Jo mere vi ignorerer den, jo større risiko har vi for en eksistentiel livskrise.

Jeg blev for ti år siden ramt af stress. Jeg havde gennem en længere tid haft forrygende travlt, mit arbejde var spændende og jeg trivedes med det. Jeg kendte godt symptomerne fra mine lærebøger, men jeg ignorerede dem, indtil den dag jeg ikke kunne huske kodeordet til min computer og brød hulkende sammen.

Mentalt vidste jeg godt, at mit stress kom af, at min krop gennem en længere tid havde haft en overproduktion af adrenalin og kortisol. Den fysiske del havde jeg styr på, så jeg gearede ned arbejdsmæssigt. Det jeg ikke var forberedt på var, hvad det at have stress, gjorde ved min selvfølelse.

Selvtillid, selvværd og selvfølelse dannes fra barnsben.

De fleste forældre er gode til at rose deres børn. Det er i orden, at vi roser vores børns præstationer og tilskynder dem til at gøre sig umage med det de foretager sig. Det, rigtig mange af vi forældre kunne blive bedre til, er at anerkende og rose vores børn på deres intentioner, frem for deres præstation. Det giver et godt selvværd.

Vores børns selvfølelse styrkes ved, at de selv og vi forældre anerkender de følelser børnene har. At børnene og vi kan rumme følelser som vrede, glæde, sorg mv. Dermed ikke sagt at vi skal acceptere, når vores børn eksempelvis er udadreagerende, når de føler vrede. Men vi skal lære børn at følelsen er i orden, det er måden den udtrykkes på, der ikke er i orden.

Jo bedre vi kender og forstår os selv, jo bedre bliver vi til at leve livet.