Image courtesy of David Castillo Dominici at FreeDigitalPhotos.netJeg sidder igen og hører sangen ”Shame” med Robbie Williams and Gary Barlow: ”Well there’s three versions of this story: mine, yours and then the truth“  Sangen fortsætter:  “What a shame we never listened…And all that went away was the price we paid. People spend a lifetime this way. What a shame.”

Selv om sangen dybest set handler om to mænds uvenskab, så får sangen mig til at tænke på, hvordan vi som par kommunikerer med hinanden. Hvordan vi, når følelserne løber af med os, ofte ender med at skændes, fremfor at finde løsninger.

Ønsker vi at blive bedre til at tale sammen, er det en forudsætning, at vi forsøger at forstå vores partner, frem for at ville have ret. Det gør vi blandt andet ved at erkende, at der sjældent kun er en sandhed, og at alle sandheder har deres berettigelse.

Den ideelle samtale er, når begge parter føler at de er blevet lyttet til, forstået og anerkendt. Ikke dermed sagt, at vi ikke kan være uenige, men vi skal respektere, at vores partners følelser og meninger er lige så vigtige som vores egne.

Selvom vi lever sammen, er vi ikke nødvendigvis gode til at tale sammen. Hvis vores samtaler ofte ender i skænderier, er det en god ide at aftale, hvordan vi taler sammen.

Giv hinanden tid til at tale, uden afbrydelser.

Når vi afbryder hinanden i en samtale, kan det nemt opfattes, som om vi er ligeglad med det, den anden siger. Det giver ro at vide, at man ikke skal skynde sig, og det giver ligeledes mulighed for at formulere sig.

Indimellem mister vi ”tråden” når vi taler om emner der berører os dybt. Giv derfor hinanden tid til ”tænkepauser”.

Går vi helt i stå, kan vi hjælpe hinanden tilbage på sporet ved at få gentaget det, vi har sagt. Det er en god ide, at det er vores egne ord der gentages, ellers risikerer vi, at vi begynder at forklare hvad vi mente, fremfor at forsætte samtalen, der hvor den slap.

Fortæl hvordan du har det, fremfor hvad den anden gør forkert.

Vi har sikkert alle oplevet, at en samtale går i en anden retning, end vi havde tænkt os. Det kan skyldes at vi bruger ord der skaber afstand, frem for ord der skaber nærhed.

Når vi møder kritik, eksempelvis : ”Du gør mig ked af det, når du ikke lytter til mig.” går vi lynhurtigt i forsvar og begynder at retfærdiggøre os selv eller give tilbage ”Jamen du gør også….” Det fjerner fokus fra det, den anden siger, og fra samtalens indhold.

I vil opleve, at dels bliver det bedre modtaget, men mange ting bliver også nemmere at sige, når vi tager udgangspunkt i vores egne oplevelser og følelser og i stedet siger:  ”Jeg bliver ked af det, når jeg føler, at jeg ikke bliver lyttet til”.

Fortæl hvad du gerne vil, i stedet for hvad du ikke vil.

Når tingene går i hårdknude i parforholdet, har vi lettere ved at sætte ord på alt det vi ikke vil, fremfor det vi gerne vil.

Jeg tror, mange af os kan nikke genkendende  til udmattende snakke, hvor vi har opremset alt det, vi er utilfredse med, uden at vi er kommet en løsning nærmere.  Vælger vi derimod at sætte ord på, hvordan vi ønsker tingene skal være, bliver samtalen mere positiv og fremadrettet.

Det kræver øvelse at lytte.

En samtale tager oftest udgangspunkt i det der bliver hørt, og ikke i det der bliver sagt. Eller sagt på en anden måde: De fleste af os hører ikke det, der bliver sagt. Vi hører det, vi tror bliver sagt.

At lytte er en aktiv beslutning, vi skal tage, og det kræver øvelse ikke at lade sig forstyrre af omgivelserne eller af tanker, der pludselig dukker op.

Når vi lytter, er vi ofte tilbøjelig til kun at ”lytte halvt” – vi hører ofte kun det første der bliver sagt, fordi vi begynder at lede efter et svar eller en løsning til det der er blevet sagt. Glem alt om at finde løsninger – ofte er det slet ikke løsninger, der efterlyses, men blot det at blive lyttet til.

Fokuser i stedet på at høre hvad din partner siger, uden at afbryde. Når din partner har talt ud, så gentag, hvordan du har forstået det der blev sagt. Det giver den anden en oplevelse af at blive lyttet til og mulighed for at udrydde de mange misforståelser, der ofte opstår når vi taler sammen.

Vis at du er nærværende med et åbent og imødekommende kropssprog. Hold øjenkontakt. Signaler med et lille nik i ny og næ eller en anerkendende lyd, at du lytter. Det opmuntrer også partneren til at fortsætte.

Tid og sted.

Er man en børnefamilie, kan det være svært at finde et sted og finde tid til tale uforstyrret sammen, så længe børnene er vågne. Men udsæt ikke de dybe snakke til lige før I skal sove. Det er de færreste af os der er i stand til at lytte koncentreret, når først vi har lagt hovedet på puden.

Vi har her hos os, truffet et bevidst valg om, at vores soveværelse er et rum for nærvær og afslapning, og det er derfor ”diskussionsfri” zone. Stuen er heller ikke velvalgt, da vores børn ofte søger derind. Hos os er det køkkenet, der er det mest ugenerede sted om aftenen, og der hvor vi vender små og store tanker.

Om I sidder i sammen i sofaen, over for hinanden i lænestole eller ved spisebordet er ikke så afgørende, så længe I kan se hinanden og har ro til samtalen. Fjern forstyrrende elementer; sæt mobilerne på lydløs og sluk for computer og tv. Selv om der er skruet helt ned for fjernsynet, kan billederne forstyrre.

Når vi øver os i at tale sammen og lytte til hinanden, opnår vi større forståelse og nærhed med hinanden, og vi bliver bedre til at undgå mange misforståelser, der kan føre til konflikter.