Slå lige bak! – Om upassende seksualisering

Gearskift. Han kommenterer på min bryster, men det er jo bare sådan han er!”

Hvor er grænsen mellem acceptabel og grænseoverskridende snak, når det handler om seksualisering i det offentlige rum? Er man bare ”sart” når man synes det er grænseoverskridende, at man til sin første køretime får af vide at man skal skifte gear, som man ”rykker i sin kærestes stang medmindre man dyrker S/M”?

Hvor er grænsen mellem hvad der er passende og upassende samtaleemner når den ene part er 17 år og de to andre er i 30´erne – og i øvrigt er den 17-åriges kørelærere? Det var nogenlunde sådan det lød, da min yngste datter stillede mig et spørgsmål sent  i går aftes, efter hun havde haft sin første køretime.

Jeg forstod godt hendes spørgsmål, for desværre får vi kvinder ofte ikke sagt fra i situationen, fordi vi  drager vores egen oplevelse i tvivl, når mænd  seksualiserer vores rum og overtræder vores grænser : ”er det mig der er for sart eller er jeg i min gode ret til at sige, at jeg føler mig respektløst behandlet?”

Lad os slå fast med syvtommer søm, at selv om det er individuelt, hvornår man føler at ens grænser bliver overskredet, så er det en selv der sætter den grænse – ikke nogen andre og slet ikke den person som man oplever optræder krænkende!

Helt grundlæggende er grænsen overskredet, når det der sker eller bliver sagt føles ubehageligt for modtageren. Hvis man bare har et minimum af empati, så kan man hurtigt afkode det, men der er også situationer hvor det forlods er givet, at det er helt og aldeles upassende med seksuelle under- og overtoner, og det er bl.a. i professionelle relationer, hvor den ene part befinder sig i en magtposition overfor den anden; det være sig lærer-elevforhold, en arbejdsgiver- og arbejdstagerrelation m.v.

Min datter på 17 år skulle som nævnt have sin første køretime på offentlig vej  i går. Da hendes kørelærers bil er på værksted, låner han en kollegas bil og reglerne siger åbenbart, at det så er denne her kørelærer der skal være medfører af bilen.

Denne kørelærer, som er ansat på samme køreskole som min datters, vælger så at bede hende skifte gear som ”du vil rykke i din kærestes stang medmindre du er til S/M” – en kommentar min datter finder meget grænseoverskridende og upassende. Den lumre stemning forsætter ifølge min datter, da hendes kørelærer vælger at fortælle om sin bytur der er endt på en stripperbar. Det bliver heller ikke forbigået at en rasteplads de kører forbi, er et seksuelt mødested for homoseksuelle mænd – min lidt pænere udlægning af deres sprogbrug.

Kørelæreren benægter først at det har fundet sted, men indrømmer, da jeg nævner at det ifølge min datter er ham, der har underholdt med historien om stripperbaren. Jeg får en del (sø)forklaringer om at det jo er for at ”lette stemningen”, at han ikke var gået i detaljer og at det jo ikke havde været i en ond mening.  Det er mig fuldstændig ligegyldigt – det burde aldrig have fundet sted!

Han burde som kørelærer kende grænsen for, hvorledes omgangstonen bør være mellem elev og kørelærer. Han og hans kollega befinder sig i en magtposition over for deres elever, og bør ikke seksualisere hverken deres sprog eller situationen, uanset hvorledes den unge opfatter situationen så er det upassende og uprofessionelt opførelse, og det ved en 30+ årig kørelærer udmærket godt, medmindre han er  dumpet i almindelig sund fornuft.

Jeg opfordrer ham til at kontakte min datter og give hende en undskyldning, hvilket han også gør. Ifølge min datter er hans undskyldning  dog ledsaget at følgende kommentar: ”… men du burde selv have sagt fra.” – ”NEJ – du burde som kørelærer ikke have opført dig upassende!” – Den er vitterlig ikke længere!

Det er ikke en 17-årigs opgave at sige fra overfor to 30+årige mænds upassende opførsel,  og slet ikke når den 17-årige er køreskoleelev og de er hendes kørelærere.

Det er derimod en kørelærers opgave at optræde respektfuldt og professionelt overfor sine elever. Og det har aldrig, og bliver aldrig, hverken respektfuldt eller professionelt, at bruge seksuelle sammenligninger til at lære unge piger at skifte gear, og det bliver aldrig passende at inddrage en elev ufrivilligt i samtaler om stripperbar og seksuelle mødesteder. Hver for sig kan det muligvis bortforklares med manglende situationsfornemmelse eller ufattelig dumhed, men når man forsætter fra det ene seksuelle emne til det andet, s,å bliver det med min datters ord: ”bare for lummert og for klamt”.

Som mor er jeg rasende,  men det der chokerer mig mest er den manglende forståelse af hvor upassende hans og kollegaens opførelse er.  Ord som “jeg kan godt se hvor du vil hen“, “det er jo ikke alle der føler sig stødt“, “det var for at lette stemningen” “jeg gik jo ikke i detaljer” m.m giver ekko i mit mentale rum, for da jeg ligger røret på, sidder jeg tilbage med følelsen af, at jeg ikke er trængt igennem til den her kørelærer – at han ikke forstår hvorfor han ageren over for min datter er helt uacceptabel, uanset om hun formår at sige fra eller ej. At hans opførelse er upassende, uanset hvordan hans 17-årige elever reagerer, og uanset hvilket køn eleverne har, så skal de ikke udsættes for uønsket seksualisering af det fælles rum. Det er nemlig hans ansvar som den voksne og som kørelærer.

Som sexolog bliver jeg dybt bekymret for, hvordan vi skal komme sexisme og seksuel chikane til livs, hvis vi ser os nødsaget til at acceptere at “det er jo bare sådan han er.” Det er muligvis sådan han er, men kære unge piger og kvinder, men også unge mænd –  I behøver ikke acceptere, at det er sådan han er. I er i jeres gode ret til at være hans kommentarer foruden. Ingen – hverken mænd eller kvinder – bør uopfordret seksualisere et andet menneske, uanset om det drejer sig om lumre bemærkninger og seksuelle referencer, henkastede kommentarer om ens krop, eller catcalling i det offentlige rum.

Læs evt. også  http://www.optionz.dk/blog/2016/04/26/nej-betyder-nej/

image_pdfimage_print

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*