”Han kommenterer på min bryster, men det er jo bare sådan han er!”

Hvor er grænsen mellem acceptabel og grænseoverskridende snak, når det handler om seksualisering i det offentlige rum? Er man bare ”sart” når man synes det er grænseoverskridende, at man til sin første køretime får af vide at man skal skifte gear, som man ”rykker i sin kærestes stang medmindre man dyrker S/M”?

Hvor er grænsen mellem hvad der er passende og upassende samtaleemner når den ene part er 17 år og de to andre er i 30´erne – og i øvrigt er den 17-åriges kørelærere? Det var nogenlunde sådan det lød, da min yngste datter stillede mig et spørgsmål sent  i går aftes, efter hun havde haft sin første køretime.

Jeg forstod godt hendes spørgsmål, for desværre får vi kvinder ofte ikke sagt fra i situationen, fordi vi  drager vores egen oplevelse i tvivl, når mænd  seksualiserer vores rum og overtræder vores grænser : ”er det mig der er for sart eller er jeg i min gode ret til at sige, at jeg føler mig respektløst behandlet?”

Lad os slå fast med syvtommer søm, at selv om det er individuelt, hvornår man føler at ens grænser bliver overskredet, så er det en selv der sætter den grænse – ikke nogen andre og slet ikke den person som man oplever optræder krænkende!

Helt grundlæggende er grænsen overskredet, når det der sker eller bliver sagt føles ubehageligt for modtageren. Hvis man bare har et minimum af empati, så kan man hurtigt afkode det, men der er også situationer hvor det forlods er givet, at det er helt og aldeles upassende med seksuelle under- og overtoner, og det er bl.a. i professionelle relationer, hvor den ene part befinder sig i en magtposition overfor den anden; det være sig lærer-elevforhold, en arbejdsgiver- og arbejdstagerrelation m.v.

Min datter på 17 år skulle som nævnt have sin første køretime på offentlig vej  i går. Da hendes kørelærers bil er på værksted, låner han en kollegas bil og reglerne siger åbenbart, at det så er denne her kørelærer der skal være medfører af bilen.

Denne kørelærer, som er ansat på samme køreskole som min datters, vælger så at bede hende skifte gear som ”du vil rykke i din kærestes stang medmindre du er til S/M” – en kommentar min datter finder meget grænseoverskridende og upassende. Den lumre stemning forsætter ifølge min datter, da hendes kørelærer vælger at fortælle om sin bytur der er endt på en stripperbar. Det bliver heller ikke forbigået at en rasteplads de kører forbi, er et seksuelt mødested for homoseksuelle mænd – min lidt pænere udlægning af deres sprogbrug.

Kørelæreren benægter først at det har fundet sted, men indrømmer, da jeg nævner at det ifølge min datter er ham, der har underholdt med historien om stripperbaren. Jeg får en del (sø)forklaringer om at det jo er for at ”lette stemningen”, at han ikke var gået i detaljer og at det jo ikke havde været i en ond mening.  Det er mig fuldstændig ligegyldigt – det burde aldrig have fundet sted!

Han burde som kørelærer kende grænsen for, hvorledes omgangstonen bør være mellem elev og kørelærer. Han og hans kollega befinder sig i en magtposition over for deres elever, og bør ikke seksualisere hverken deres sprog eller situationen, uanset hvorledes den unge opfatter situationen så er det upassende og uprofessionelt opførelse, og det ved en 30+ årig kørelærer udmærket godt, medmindre han er  dumpet i almindelig sund fornuft.

Jeg opfordrer ham til at kontakte min datter og give hende en undskyldning, hvilket han også gør. Ifølge min datter er hans undskyldning  dog ledsaget at følgende kommentar: ”… men du burde selv have sagt fra.” – ”NEJ – du burde som kørelærer ikke have opført dig upassende!” – Den er vitterlig ikke længere!

Det er ikke en 17-årigs opgave at sige fra overfor to 30+årige mænds upassende opførsel,  og slet ikke når den 17-årige er køreskoleelev og de er hendes kørelærere.

Det er derimod en kørelærers opgave at optræde respektfuldt og professionelt overfor sine elever. Og det har aldrig, og bliver aldrig, hverken respektfuldt eller professionelt, at bruge seksuelle sammenligninger til at lære unge piger at skifte gear, og det bliver aldrig passende at inddrage en elev ufrivilligt i samtaler om stripperbar og seksuelle mødesteder. Hver for sig kan det muligvis bortforklares med manglende situationsfornemmelse eller ufattelig dumhed, men når man forsætter fra det ene seksuelle emne til det andet, s,å bliver det med min datters ord: ”bare for lummert og for klamt”.

Som mor er jeg rasende,  men det der chokerer mig mest er den manglende forståelse af hvor upassende hans og kollegaens opførelse er.  Ord som “jeg kan godt se hvor du vil hen“, “det er jo ikke alle der føler sig stødt“, “det var for at lette stemningen” “jeg gik jo ikke i detaljer” m.m giver ekko i mit mentale rum, for da jeg ligger røret på, sidder jeg tilbage med følelsen af, at jeg ikke er trængt igennem til den her kørelærer – at han ikke forstår hvorfor han ageren over for min datter er helt uacceptabel, uanset om hun formår at sige fra eller ej. At hans opførelse er upassende, uanset hvordan hans 17-årige elever reagerer, og uanset hvilket køn eleverne har, så skal de ikke udsættes for uønsket seksualisering af det fælles rum. Det er nemlig hans ansvar som den voksne og som kørelærer.

Som sexolog bliver jeg dybt bekymret for, hvordan vi skal komme sexisme og seksuel chikane til livs, hvis vi ser os nødsaget til at acceptere at “det er jo bare sådan han er.” Det er muligvis sådan han er, men kære unge piger og kvinder, men også unge mænd –  I behøver ikke acceptere, at det er sådan han er. I er i jeres gode ret til at være hans kommentarer foruden. Ingen – hverken mænd eller kvinder – bør uopfordret seksualisere et andet menneske, uanset om det drejer sig om lumre bemærkninger og seksuelle referencer, henkastede kommentarer om ens krop, eller catcalling i det offentlige rum.

Læs evt. også  http://www.optionz.dk/blog/2016/04/26/nej-betyder-nej/

Lad os starte med at slå fast at NEJ betyder altid NEJ!

Ifølge en undersøgelse fra justitsministeriet anmeldes der hver år ca. 3.600 voldtægter begået imod kvinder. Oven i det tal skal der så lægges alle de voldtægter, som ikke bliver anmeldt. Samt de voldtægter der bliver begået imod mænd, for slet ikke at nævne alle de overgreb der bliver begået imod børn, men som juridisk ikke kaldes for voldtægt, om end det i ordets grimmeste forstand er voldtægt.

Ud af de 3.600 anmeldte sager dømmes kun 60 mænd, for ifølge dansk lovgivning er det nemlig ikke tale om voldtægt, hvis kvinden ikke tydeligt har tilkendegivet at hun ikke ønsker sex.

Denne praksis kom igen til anvendelse, da tre unge mænd i fredags blev frifundet i en sag om gruppevoldtægt af en ung pige til en fest. De tre unge mænds forsvarere havde argumenteret at pigens indvilgelse i at have sex med de tre unge mænd, bestod i, at hun ikke havde sagt tydeligt nok fra. Et argument som retten valgte af følge, på trods af at pigen både var beruset og manglede insulin i en grad, så hun ifølge pigens søster stort set ikke var til at komme i kontakt med.

Der er al mulig grund til at se lovgivningen efter i sømmene

I Norge og Sverige er der indført en lov om uagtsom voldtægt, som gør et samleje ulovligt, hvis ikke begge parter åbenlyst har givet samtykke. En sådan lov gør det lettere at afgøre, hvornår der er tale om voldtægt, i modsætning til nu, hvor frygt for vold fra gerningspersonen eller ganske enkelt lammelse af skræk eller indtagelse af alkohol eller medicin – eller undladelse af indtagelse af medicin – kan pacificere den krænkede i en grad, at vedkommende ikke siger fra, hvorved der som nævnt ikke er tale om voldtægt i lovens forstand.

Hvilket kvindesyn ligger der til grund for at de tre unge mænd i fredags kunne blive frifundet for voldtægt?

Der er en udbredt opfattelse om at kvinder er forpligtet til aktivt at gøre noget for at undgå  at blive voldtaget.

Vi har til trods for at vi skriver 2016 en forældet skyld- og skamkultur i Danmark, som bevirker at den krænkede i voldtægtssager føle sig dobbeltkrænket, idet samfundet tillægger den krænkede en skyld og skam som ingen steder hører hjemme.

Hvor svært kan det være?

Valg af tøj signalerer IKKE noget om hvorvidt en person ønsker sex
Uanset køn har vi alle ret til at gå klædt som vi har lyst til, uden at det giver andre ret til at krænke én seksuelt, formode noget om personen, eller komme med tilråb – andres tøj giver dig ikke ret til at være en idiot!

Flirt er ikke en invitation til sex
Enhver har ret til at flirte, uden at det skal opfattes som et tilsagn om sex.

Nej er et nej, uanset hvornår i forløbet det gives
Uanset om I ligger og kæler nøgen på sengen, så er et nej et nej. Enhver har ret til at ændre mening, uanset hvor langt I er nået i at dyrke sex. Forsætter du efter der er sagt nej, så krænker du den anden person seksuelt.

Vær sikker på, at du har den andens accept
Er du det mindste i tvivl om hvorvidt den anden part er interesseret i at have sex med dig – så lad være!

Der skal to til at dyrke sex
Er den anden i en tilstand, hvor han eller hun ikke kan give sit samtykke til sex, eller ikke giver det af egen fri vilje – så lad være!

NEJ! Hun burde ikke havde vidst bedre!
Ingen burde vide bedre. Vi skal alle kunne færdes alene på gaden efter midnat, vi burde alle kunne dele en taxi hjem med en anden person, vi bør alle kunne sig ja til at tage med op til en kop kaffe – ingen, uanset køn, burde forvente at blive voldtaget, hverken af en fremmed, en bekendt, en ven eller en kæreste.

Er du i tvivl om hvornår der indvilges i sex, så kan denne lille film give et ret godt hint.

https://www.youtube.com/watch?v=fGoWLWS4-

Som en respons på fredagens dom vil der på torsdag være demonstrationer i Aarhus, Odense og København under sloganet #AldrigDinSkyld – Retfærdighed for voldtægtsofre.

Demonstrationerne finder sted fra 17.00 til 18.30 – se evt mere på følgende link

http://reelligestilling.dk/demonstrationer-mod-voldtaegt-i-odense-aarhus-og-koebenhavn-torsdag/

”Vi er vokset fra hinanden”, ”Han er ikke længere den som jeg forelskede mig i”, ”Vi er ikke fælles om noget mere”, ”Jeg elsker hende ikke mere”, ”Jeg kan ikke se mig selv blive i det her forhold”…  Disse sætninger har de fleste af os hørt og nogle af dem har vi måske endda selv udtalt.

Vi forandrer os gennem livet. Ingen af os forbliver den samme, som vi var da vi mødte hinanden og forelskede os. Forandringen sker oftest gradvist, og vi forandrer os ubemærket i takt med hinanden. Men hvad sker der, når vi ikke længere kan opretholde en illusion om, at vi er i stand til at elske i både medgang og modgang, fordi den person som vi lever sammen med, ikke længere er den person som vi gav disse løfter til?

Det er de færreste der mener, at vi skal blive sammen, når kærligheden mellem os er forsvundet. Når vi ikke længere har noget tilfælles, og drømmene om fremtiden forandres og ikke længere ligner dem, vi i fællesskab lagde i tidernes morgen.

Alligevel mødes mennesker med forargelse og åbenlys kritik, når de forlader en samlever eller ægtefælle, der har forandret sig pga. sygdom eller en ulykke. Operachef Kasper Bech Holten blev udsat for en massiv folkelig kritik, i læserbreve og på debatsider, da han i 2008 forlod sin kræftsyge kone, tv-værten Kamilla Bech Holten, midt i hendes kemobehandling. Folkestemningen var overvejende, at Kasper burde have blevet ved sin døende hustrus side.

Onsdag aften var der biografpremiere på Sine Skibsholts dokumentar: ”Dem vi var”, som følger Mette Line og Kristian Boserup, i det første svære år efter Kristian som 39-årig falder om med en blodprop, som bevirker at han bliver delvis lammet og ændrer personlighed.

Dokumentaren er et vidnesbyrd om, hvordan sygdom påvirker ikke blot den syge, men hele familien og de indbyrdes relationer. For realiteten er, at kærligheden, identiteten og de indbyrdes roller ændres, når alvorlig sygdom gør sit indtog i vores liv.

Hvordan håndterer vi alle de følelser der er forbundet med at blive syg, og den vrede der er forbundet med at ens elskede er blevet syg? Hvordan bryder vi det tabu der er forbundet med alle de socialt ”forbudte” følelser vi oplever, når vores liv og drømme for fremtiden kuldsejler?

I et interview er Kaper Bech Holten citeret for at have udtalt: ”Det er ikke kun et spørgsmål om sygdommen, men også om at være ærlig over for et andet menneske. Jeg mener, man udviser størst respekt ved i det lange løb at være nænsom, men ærlig om sine følelser, også de svære. Så må man forsøge, om man sammen kan finde ud af, hvad konsekvenserne skal være af de følelser.”

Der er næppe nogen der er uenig i, at et menneske, der lider af en svær sygdom, har krav på omsorg og støtte, men også på ærlighed og respekt som alle andre mennesker. Gælder det ikke også, når det indebærer, at vi er nødt til at sande, at vi ikke længere føler os tiltrukket af eller elsker det menneske, som sygdommen eller ulykken har forandret vores partner til?

For mange betyder sygdommen, at de går fra at være kærester og elskende til at være patient og plejer i en periode, men for andre er det en permanent forandring, de skal forholde sig til. For mange forsvinder intimiteten og fortroligheden, og de ophører med at være jævnbyrdige sparringspartnere.

Når vi befinder os i en pludselig opstået situation, så tager reptilhjernen over og vi reagerer på en af tre følgende måder: Vi bliver handlingslammet, vi flygter eller vi kæmper. Hvordan vi hver især reagerer ved vi ikke førend vi står i situationen, og selv om vi tidligere har stået i en lignende situation, er det ikke sikkert vi reagerer på samme måde som tidligere.

Det vi kan gøre er at tage stilling.

Personligt ønsker ikke at min mand bliver hos mig af misforstået hensyn. Jeg ønsker ikke at min mand går fra at være min elskede til at være min plejer. Den dag vores forhold ikke længere er jævnbyrdigt, og hvor blot den ene af os ikke finder vores forhold værdigt, så håber jeg at vi har modet til at tage valget og afslutte det – for det er i min optik langt kærligere og mere værdigt at gå fra hinanden, mens vi stadig er i stand til at holde fast i minderne om den kærlighed og de mennesker som vi var, fremfor at blive når kærligheden, og dem vi var, ophører med at eksistere.

Som parterapeut møder jeg primært par, der ønsker hjælp til at blive sammen, men indimellem møder jeg også par som har børn sammen, og derfor ønsker min hjælp til at skilles om ikke som venner så som gode forældre.

De fleste forældre ønsker det bedste for deres børn, og som forældre tror vi ofte, at det bedste for vores børn er, at kernefamilien forbliver intakt. At insistere på at blive sammen udelukkende for børnenes skyld er det mest krævende og ødelæggende et forældrepar, efter min mening, kan udsætte sig selv og deres børn for.

Selv om vi som forældre kunne garantere, at vores børn trives ved at vi blev sammen som par – og den garanti findes unægtelig ikke – bør vi så blive sammen ene og alene for børnenes skyld?

Hvilke signaler og værdier er det, vi giver videre til vores børn og dermed deres fremtidige kærlighedsliv, hvis de vokser op i et hjem, hvor forældrene ikke længere elsker hinanden, men vælger at leve sammen for børnenes skyld?

Som forældre ønsker vi næppe at lære vores børn at tilsidesætte egne følelser af hensyn til andres, men det er det vi lærer dem, når vi tilsidesætter vores egne følelser og bliver i et parforhold for at tilgodese vores børns følelser.

De fleste forældre ønsker at deres børn ”skal forfølge deres drømme”, at ”de ikke skal slå sig til tåls” og ”ikke skal lade sig nøjes” her i livet. Det er dog ikke de værdier de lærer, når de ser at vi som forældre ikke selv lever op til det vi prædiker. For når vi bliver af hensyn til børnene, så er de værdier vores børn spejler sig i nemlig at slå sig til tåls og nøjes med et kærlighedsløst parforhold.

Ønsker vi at lære vores børn, at de virkelige følelser må sminkes for at atmosfæren skal blive tålelig, og kan vi selv opfylde det krav i længden? Jeg har endnu ikke oplevet forældre, der ikke længere elsker hinanden, være lykkelige og tilfredse mennesker i et liv, som de vælger for børnenes skyld.

Jeg har oplevet voksne mennesker affinde sig med skænderier og nedværdigende behandling, fordi det var den form for kærlighed, de voksede om med i deres barndomshjem. Jeg har mødt voksne, som flygtede fra kærligheden af frygt for et kærlighedsliv, som det deres forældre havde. Kvinder og mænd der ikke brød sig om det modsatte køn, fordi de i det modsatte køn så den forældre, de tog afstand fra som barn.

Jeg er den første til at opfordre par – om der er børn involveret eller ej – til at forsøge at genvinde den indbyrdes kærlighed, men er et par først nået derud, hvor alle følelser er væk, og den eneste grund til at blive sammen er hensynet til børnene, så mener jeg at skilsmisse kan være nødvendig for børnenes skyld.

Børn fortjener at vokse op i et hjem med kærlighed, glæde og varme, fremfor i et hjem der er præget af kulde, distance, skænderier og afsavn.

Det vores børn har krav på, er kærlighed. Og det formår vi som forældre kun at give,  hvis vi selv trives i det liv vi lever – også selv om det betyder, at vi må leve hver for sig.

Hvordan håndterer du konflikter i parforholdet?

Er du typen der går og smækker med døren, eller er du typen der råber dine frustrationer i hovedet på din partner eller noget helt tredje eller fjerde?

Da jeg var yngre mente jeg at et forhold var sundt, hvis man kunne skændes. Jo ældre jeg blev og jo flere skænderier, min daværende kæreste og jeg gennemlevede, opdagede jeg at skænderier aldrig renser luften, men derimod efterlader ødelæggelse og et gevaldigt oprydningsarbejde i sit kølvand.

Konflikt er ikke tango
Jeg hører ofte udtrykket ”Der skal to til tango” fra folk der har uenigheder. Enten nægter den ene at danse eller så undskylder den anden sig med at de begge var lige gode om det, da de jo begge valgte tangoen.

Lad os slå fast engang for alle, at to personer er i konflikt med hinanden, også selvom det kun er den ene af dem, der oplever konflikten. Så hvis din partner er vred eller irriteret på dig over noget, du har sagt eller gjort, så er I i konflikt– uanset hvordan du oplever situationen og I har begge et ansvar for at løse konflikten.

Forskellen på uenighed og en konflikt.
Dét, der adskiller en konflikt fra en uenighed, er, at mindst én af personerne bliver følelsesmæssigt involveret. I en uenighed kan man godt acceptere hinandens forskellige holdninger og diskutere sagen frem og tilbage.

Konflikten opstår, enten fordi vi tager dét, den anden siger eller gør, personligt og reagerer ved at blive såret, vred eller irriteret, eller fordi vi vælger at gå efter partneren fremfor sagen. Vi bliver personlige og synes det er den andens skyld. Vi begynder at forklare og forsvare os selv og bebrejder den anden. Ingen af os føler os lyttet til eller forstået.

Sådan håndter du en konflikt
Vi styres af vores følelser og derfor er det svært for mange af os, at stoppe op i konflikten og tage en ”time-out” og få styr på de følelser der stritter i alle retninger, men det er det bedste vi kan gøre for ellers risikerer vi at vores følelser kommer til at ligne et sammenfiltret labyrint, uden tydelig indgang eller udgang.

Besind dig
Vi reagerer typisk på konflikter ved at angribe eller undvige. Nogen angriber aggressivt ved at give tilbage af samme mønt eller dét, der er værre. Andre undviger og er konfliktsky ved at lade som ingenting udadtil, mens følelserne raser indeni.

I begge tilfælde vil konflikten optrappes og blive værre.

Det er de færreste af os der opnår det vi gerne vil, når vi handler i vrede og den anden er uforberedt. Så start med at få ro på og acceptèr dine følelser. Det er ok at være vred men det er ikke hensigtsmæssigt at lade den vrede gå ud over andre – uanset hvad der er gået forud – hvis du vel at mærke, ønsker at løse konflikten.

Tag en time-out hvor du lige går væk fra konflikten – eller tillad din partner at gå væk fra konflikten.

Tænk først, og tag så dialogen
Når du er faldet til ro, så prøv at tænke situationen igennem.

Uanset om det er dig der bringer et emne op eller du bliver mødt med et problem, så stop op og tænk grundigt over hvad er der egentligt sket?

Hvad er det du gerne vil opnå ved at tage et emne op med din partner? Hvordan opnår du det resultat du ønsker?

Vær objektiv og lad være med på forhånd at gå i forsvarsposition eller bebrejde partneren. Undgå at generalisere eller over-/underdrive.

Tænk over hvad er det, der har fået dig til at reagere følelsesmæssigt?

Hold det i ”jeg-form” når du taler. Det er vigtigt at vi huske, at vi hver især har vores version af det skete og begge versioner er lige rigtige.

Mange lader følelserne rase i konflikten og det ene ord tager det andet, uden hensyn til at der kommer en hverdag, når konflikten er overstået, hvor de ord der er blevet sagt vil få magt. Undgå at falde for fristelsen for at få sagt ting, hvis eneste formål er at såre din partner i nu´et, for de ord eksisterer også efter konflikten er løst og ord har det med at bundfælde sig over tid.

En konflikt kan ikke vindes – den kan kun løses.
Der er ingen vinder af en konflikt og har vi den overbevisning med os når vi befinder os i en konflikt, så er der større chance for at vi forsøger at nå frem til en løsning.

En løsning er ikke nødvendigvis det udbytte som personen havde for øjet, da konflikten startede.

I bedste fald er der kommet nuancer på problemet og problemet har dermed løst sig selv eller er blevet mindre betydningsfuld.

Nogle gange er løsningen, at beslutte at arbejde på at finde løsninger på de problemer der dukkede op til overfladen i konflikten og andre gange er løsningen ikke den vi ønskede, men den som vi på den lange bane profilerer mest af, uanset hvor smertefuld den virker i situationen.

Vær bevidst om Konflikttrappen

Nogen kender Konflikttrappen fra deres professionelle liv, men de færreste bruger den når det kommer til konflikter i deres privatliv, hvilket er en skam da Konfliktrappen er et fantastisk redskab, både i arbejdslivet og i privatlivet.

Bliver vi bevidste om de forskellige trin i Konflikttrappen så bliver vi bedre til at nedtrappe konflikter.

Konflikttrappen for par:

Konflikttrappen bruges til at forstå, hvorfor og hvordan en konflikt optrapper, og hvad der kan gøres for nedtrappe den igen. Det er vigtigt at forstå, at en konflikt altid vil optrappe og blive værre, hvis ingen tager initiativ og gør noget for at nedtrappe den. Det er meget lettere at håndtere en konflikt, der er på de nederste trin, og meget sværere når konflikten først er optrappet til de tre øverste trin. Det gælder derfor om at få taget hul på en konflikt så tidligt som muligt.

TRIN 1 – UENIGHED (SAGEN)
Det starter med en uenighed omkring en eller anden sag. Hvis parterne kan diskutere sagen uden at blive følelsesmæssigt involveret, opstår der ikke en konflikt. På dette trin har parterne det ok med at være uenige.

Vær opmærksom på den hårfine grænse, hvor uenighed bliver til konflikt.

TRIN 2 – BEBREJDELSE (PERSONEN)
Situationen udvikler sig til, at vi ”går efter manden (eller kvinden) – ikke efter bolden”. Dvs. at vi bliver personlig og synes, det er den andens skyld, at uenigheden ikke kan løses. Begge parter vil forklare og forsvare sig selv og bebrejde den anden. Ingen af dem føler, at den anden lytter eller forstår.

TRIN 3 – FLERE PROBLEMER
Konflikten vil nu optrappe yderligere og tage til i omfang, idet der bliver trukket flere problemer ind i diskussionen. Parterne kommer i tanke om tidligere uenigheder eller konflikter. Tidligere konflikter bruges til at generalisere om, at den anden altid eller aldrig er på en bestemt måde eller gør noget bestemt.

TRIN 4 -SAMTALE OPGIVES
Diskussion har nu kørt mellem parterne gennem længere tid og med flere og flere problemer involveret uden, at nogen af parterne føler sig hørt eller forstået. Til sidst opgiver den ene eller begge at snakke sammen. Indstillingen er, at det alligevel ikke nytter noget, og at den anden ikke er til at holde ud at snakke med eller være i nærheden af

TRIN 5 -FJENDEBILLEDER
Konflikten forsvinder ikke, fordi parterne holder op med at snakke med hinanden. Tværtimod. De vil hver især have behov for at snakke med andre om konflikten – blive bekræftet i, at deres oplevelse af situationen er den rigtige, og at den anden part er forkert på den. De vil snakke med med familie og venner – og der vil typisk være nogen, der holder med den ene, nogen der holder med den anden, og atter nogen der ikke vil involveres eller formår at se sagen fra begge sider.

Der bliver skabt koalitioner og fjendebilleder, hvor ”jeg” er den gode, og ”den anden” er den onde.

TRIN 6 – ÅBEN FJENDTLIGHED
Nu er konflikten rigtig ubehagelig, og der siges og gøres grimme ting. Parterne ser ikke længere hinanden som et par på godt og ondt, men mister medfølelsen for hinanden og reagerer ved at behandle hinanden uacceptabelt.

TRIN 7 – ADSKILLELSE
På dette tidspunkt kan parterne i konflikten ikke længere tåle at være i nærheden af hinanden og beslutningen om et brud er nært forestående, hvis ikke allerede en realitet.

De fleste der når til trin 7 i konflikten, vil have svært ved at se ”trappen” – de befinder sig følelsesmæssigt i en labyrint hvor både indgang og udgang er umulige at få øje på.

Om bruddet er følelsesmæssigt eller fysisk er ikke afgørende – det afgørende er om parterne vælger at forblive på trin 7 eller tager hinanden i hånden og forsøger at samarbejde om at finde ud af labyrinten/ gå ned af trinene sammen.

Valget er dit – du kan kun invitere din partner til at følges med dig – vi kan aldrig tvinge eller tvinges til at følge med.

Kender du det at være drænet for energi, selv om man egentlig ikke har lavet noget som har forårsaget denne tilstand?

Sådan har jeg det i dag og jeg ved godt hvorfor.

Jeg har i den seneste tid været udsat for alt for mange energi-slugere, eller ”energi-vampyer” som de også kaldes.  I en lidt for lang periode har jeg tilladt energien at fosse ud af mig, uden at jeg har husket at fylde op på mine energidepoter.

I lidt for lang tid har jeg givet pligter og gøremål, alle  ”jeg burde altså…” og ”jeg er jo nødt til…” al min opmærksomhed og glemt at få fyldt mine energidepoter op.

Samtidg med at jeg har haft gang i min indre energi-slugere, så har jeg også tiltrukke en masse andre, udefrakommende, energi-slugere. Mennesker som har suget den sidste rest af energi ud af mig med deres brok og negativitet.

Jeg vil ønske, at jeg kunne skrive, at jeg var klar over at min posivtive energibeholder var ved at være tømt, men sandheden er at jeg først blev bevidst om det, da jeg optrådte som energi-vampyr overfor min mand.

Hvad er en energisluger?

En energisluger er alt hvad der dræner dig for energi. Det kan være opgaver eller personer, som efterlader dig med en følelse af at være udtømt, træt eller ked af det.

Det kan være opgaver som vi gør af pligt fremfor at lyst, det kan være et familiemedlem, en kæreste, en ven eller en kollega.

En energisluger vil oftest være kollegaen, der skaber konflikter på arbejdspladsen, veninden der ringer og jamrer uden et egentligt ønske om at blive vejledt i at komme videre,  en kæreste der hele tiden stiller krav, et påtrængende familiemedlem der konstant beklager sig, eller en bekendt der konstant udbreder sin negativitet på facebook.

Kort sagt alt hvad der tømmer dine energidepoter.

Vampyren i parforholdet, familen, venskabet, på arbejdspladsen.

I alle relationer er der en magtbalance, der går på, hvem der får lov til at fylde mest, og hvem der får flest behov dækket.

Hvis man ikke er bevidst om det, kan den ene i forholdet komme til at overtage magten på den andens bekostning og det kan blive så massivt, at det udvikler sig til energivampyrisme.

Det ideelle forhold– uanset om det er i parforholdet, i familien, venskaberne eller på arbejdspladsen,  er der hvor begge parter får fornyet energi, fordi vi fylder hinandens energidepoter op når vi er sammen.

Uanset forholdets art, er det uundgåeligt at  der indimellem sker en forskydning i energiniveauet, og den ene part bliver til en vampyr, som suger al energi ud af en.

Når det sker er det vigtigt at vi får fyldt vores energidepoter op hos andre. For vi kan sagtens i en periode udholde at vores partner, ens familiemedlem, ven eller kollega optræder som vampyr. Der hvor vampyren bliver livstruende er når en person indtager en permanent vampyrrolle, eller en sitation bliver permanent energidrænende.

Sådan undgår du energislugere

Du indgår energislugere, ved at lytte til din krop, dit hjerte og dit sind.

Når du begynder at  blive uforklareligt træt eller får ondt i kroppen, så spørg dig selv om du går på kompromi med dine ønsker og behov.

Når du begynder at  føle dig trist, så spørg dig selv om du følger dit hjerte eller om det er udefrakommende forventninger du efterleve.

Lyt til dit sind, for din intution skal nok guide dig, hvis du lytter. Stå ved dine følelser – alt for mange lytter ikke til deres intuition. Vi er tilbøjelige til at lade udefrakommende normer og moral sætte spørgsmålstegn ved rigtigheden af de følelser vi har.

Vær bevidst om hvornår du selv optræder som energi-vampyr

Vi optæder oftest som energi-vampyrer når vi ikke lever i overensstemmelse med vores egne ønsker og behov. Så vær bevidst om hvornår du gør ting af pligt og hvornår du overfører dine egne negative følelser til andre. 

Vi kan alle rammes af sorg eller anden personlig krise, som gør at vi i en periode bliver energislugere. Her er det vigtigt, at vi husker at når den person, vi henter energi fra, søger væk fra os, så er det ikke en afvisning af os, men for at hente energi, og overskud til forsat at hjælpe os.

5 energi råd.

Træn din intutition – Genopdag din indre stemme, dine følelser og din mavefornemmelser. Fjern dig evt fysis, når du føler ubehag ved en situation eller en person. På afstand kan du måske bedre tyde de signaler din krop fortæller dig.

Sæt grænser – Sæt grænser over for folk, du holder af. Undgå at være anklagende men vær neutral og fortæl hvad dine behov er, hvad du kan acceptere og ikke acceptere.

Fyldt dit energidepot op – Skab dit eget rum, hvor du gør ting der er godt for dig selv og som fylder dig med energi. Sørg også for jævnligt for at være sammen med mennesker, der lader dig op med positiv energi.

“1-2 modellen” –Prøv for hver gang du gør noget af pligt, at belønne dig selv med to ting du gør af lyst.

Energikarma– Send en masse positiv energi afsted. Det er et faktum at energi smitter og den energi vi udsender, er den vi få retur. Jo mere positiv energi vi sender ud, jo mere positiv energi får vi retur.