Patchwork-familie


patchwork4Papmor, stedfar, bonusmor, reservefar, ekstramor – Fænomenet har mange navne, men alligevel er der masser af tabuer om det at være en sammenbragt familie.

Kim MacKayzee er journalist, forfatter, facilitator, far, fraskilt og så er han gift med Mai MacKayzee, pædagog, terapeut, coach, sexolog og mor til to.
Sammen tager de livtag med den moderne familie og de udfordringer vi møder, når vi forelsker os i en person, som allerede har udforsket familielivet.

Et foredrag, hvor der tales hudløst ærligt om de oplevelser, tanker og følelser der er forbundet med at være en patchwork-familie, og om at favne forældremonstret og alle de forbudte følelser. Om evnen til at bevare kærligheden.




Kærlighed er et bevidst valg


rose-rumi
Kærlighed er et bevidst valg.

Hvordan undgår vi at kærligheden forsvinder i bunken af sure sokker og passionen drukner i opvaskevandet?

Et foredrag der handler om det udfordrende i at fastholde individualiteten og samtidig udvikle parforholdet.

Kim, journalist, forfatter og facilitator og Mai MacKayzee, terapeut, coach og sexolog taler om parforhold, kærlighed, passion og sex.

I selskab med jer tages temperaturen på parforholdet. Der stilles skarpt på mænd og kvinder, om at “springe over hvor gærdet er lavest” og om at “turde satse alt”.