Parterapi

parterapiParterapi er et redskab til at genfinde balancen i parforholdet. Når vi tænker på det ideelle parforhold, har vi en forventning om, at kærligheden i sig selv kan overvinde alle forhindringer.

Men et parforhold er også et løbende samarbejde, en balance på en knivsæg, der på samme tid er forpligtende og giver rum og plads til hinanden. At opretholde et godt samarbejde kræver en indsats, der er baseret på både vilje og kærlighed. Og det kræver kommunikation. At man både ser, hører, accepterer og forstår.

En lang række af parforholdets problemer skyldes ofte dårlig eller manglende kommunikation, og før vi kan finde tilbage til hinanden og kærligheden mellem os, skal vi lære at tale sammen.

I parterapien skaber vi et frirum til at kommunikere, hvor jeg guider jer gennem de svære samtaler og problematikker, der har bragt jeres forhold i ubalance. I får indsigt i hinandens tanker, følelser, handlinger og reaktionsmønstre, og I lærer at se og høre hinanden igen.

Da jeg også er uddannet sexolog, kan jeg også rådgive om seksuelle problemer og barrierer i jeres forhold.

Parterapi kan blandt andet hjælpe jer, hvis den ene eller begge føler disse problemer:

  • Dårlig kommunikation
  • For meget hverdag, for lidt kærestetid
  • Forskellige forventninger til liv og fremtid sammen
  • Manglende kærlighed og følelser
  • Mange skænderier
  • Manglende tillid til hinanden
  • Svigt og utroskab
  • Jalousi
  • Manglende eller svigtende sexlyst
  • Kedelig og rutinepræget sex
  • Stress og manglende tid
  • Manglende nærvær og omsorg

Intro-samtalen på en halv time er gratis for nye klienter. Her kan I kan lære mig at kende og skitsere jeres problem, mens jeg kan fortælle om mig selv og mine metoder. Sammen finder vi en plan for jeres forløb.

Book en tid nu – I har intet at miste.